Erhvervsskolelederne

Også i år har perioden har været præget af overgangen fra pionerfase til driftsfase.
En overgang, der måske ikke er overraskende, men alligevel har vist sig at være vanskeligere end som så.

Som nævnt i tidligere beretninger har vi har gennem de sidste mange år haft det klart definerede mål at sikre os selvstændighed som organisation med fuld aftale- og forhandlingsret. Vi har konstant skullet vise at vi kunne selv - at vi ikke behøvede det store ”lærerfællesskab”.
Vi kunne selv. Vi er kommet langt, og vi har ambitioner om at komme endnu længere. Vi ved, at vi som lille forening ikke kan magte at forholde os til hele verden, så vi skal udvælge og prioritere vore indsatsområder og kampe med omhu.

Prioriteringen er klar. Det drejer sig i første omgang om at varetage vore medlemmers arbejdsmæssige, økonomiske, sociale og juridiske interesser. Og som vore vedtægter siger, søges vores mål nået ved:
• at udøve aftale- og forhandlingsretten
• at bistå medlemmer i lokale forhandlinger om lederes vilkår
• at bistå ved valg af talsmand/kontaktperson og oprettelse af lokale klubber
• at udsende medlemsinformationer og afholde medlemsmøder
• at samarbejde med andre organisationer

Vi har brugt aftale- og forhandlingsretten. Vi har forhandlet utallige aftaler igennem på skolerne. Vi har deltaget i lønforhandlinger både på skolerne og som sparringspartner til de lokale forhandlere på skolerne.
Det har givet resultater – ikke altid optimale resultater – men resultater.

Vi vil gerne blive endnu bedre til at samle lederne til medlemsarrangementer og til at sende relevant medlemsinformation ud. Vi har i det forgangne år indkaldt til 3-4 medlemsarrangementer/konferencer.

Medlemsmøde på EUC Lillebælt om OK08
Den 21. august afholdt vi et medlemsmøde, som handlede om vores krav til overenskomstforhandlingerne. Ca. 20 medlemmer kommenterede det idékatalog, som FU havde fremlagt. Vi har fremsat alle de krav, som kom frem på mødet. Kravene er nævnt i den skriftlige beretningen under punktet OK - 08.

Medlemsseminar den 13. november i Odense
I november blev der afholdt et seminar på Odense Congress Center, hvor direktør Johan Peter Paludan fra Institut for Fremtidsforskning holdt et spændende foredrag over emnet ”Flexkulturel ledelse”. Flexkulturel ledelse er første skridt i udviklingen af ledelsesværktøjer, der tager sigte på at håndtere det moderne samfunds kulturelle turbulens. Med baggrund i lederjobbets stadig mere komplicerede hverdag og de manglende faste holdepunkter, som lederne har at rette kursen ind efter, bliver evner som intuition, kreativitet og emotionel intelligens stadig mere efterspurgte

Seniorarrangement den 26. januar 2008 i Haderslev
Seniorudvalget havde planlagt et arrangement lørdag den 26. januar 2008 i Haderslev med 2 indlæg ”Hvordan investerer jeg min formue?” om efterløn og pension ved PFA og ”Vejen til Amalienborg” ved pensioneret inspektør Torben Olsen. Underholdningen skulle Bjørn Tidmand have stået for. Seniorudvalget besluttede i samarbejde med FU at aflyse arrangementet, da kun 6 medlemmer havde meldt sig. Udvalget vil gennemføre arrangementet senere i efteråret. Vi finder det vigtigt at afholde et sådant seniorarrangement.

Men vi ville gerne lave endnu flere arrangementer, og aktuelt mener vi bl.a., der er behov for et arrangement vedrørende løn, og hvordan lokal lønudvikling sikres. Det vil blive udmeldt i løbet af den næste periode, det er bl.a. derfor, det er vigtigt, at så mange har svaret på vores lønstatistik.

Som jeg senere vil komme ind på, er en væsentlig opfølger på OK-08 netop igangsættelse af lønforhandlinger på de enkelte skoler.

Andre initiativer kunne nævnes.

Vi vil også opfordre medlemmerne til at komme med forslag til medlemsarrangementer. Indtil nu har Århus tekniske Skole taget udforingen op. Derfor er det vigtigt at I, som medlemmer, kommer med indspark til bestyrelsen, så vi kan få endnu flere arrangementer. Jeg vil derfor endnu engang opfordre medlemmerne til at komme med forslag.

Vores hjemmeside har haft problemer det sidste år, men skulle nu blive markant forbedret og fremstå endnu mere professionel. Ønsker til yderligere udvikling af hjemmesiden modtages gerne.

OK-08
I skrivende stund er der indgået forlig på de centrale områder, og der tilbagestår kun ganske få områder.
Teknisk set skal det endelige forlig for vores vedkommende godkendes på et repræsentantskabsmøde i COII den 16. april.

Og hvad har vi så fået.
Alle kender vel efterhånden tallet 12,8 %, som er det tal resultatet over tre år skal udløse.

Heraf vil de 8,17 udløses som generelle lønstigninger
Fordelt over perioden i 4 rater med den største lønstigning på ca. 3,74 % pr. 1. april i år og resten løbende delt ud over de næste 3 år

Vores opfattelse er at en større del af de 12,8 % burde udbetales som generel lønstigning og en mindre del til puljerne.
Omvendt kan man sige, at vi skal arbejde på at få vores del af puljerne til vores projekt om lønrammeløft, men puljer er ikke det, vi tilstræber, idet vi ved af erfaring, at de kan være svære at få andel i.

Jeg vil ikke gennemgå den generelle del af OK-08 overenskomsten i detaljer, det er gjort før.

Men på de specielle krav gik vi efter at få klarere vilkår for lønfastsættelsen for direktører, lønrammeløft på nogle skoler, højere tillæg på andre, og vi gik efter fjernelse af undervisningsforpligtigelsen for uddannelsesledere, og for at uddannelseslederne skulle hæves i startlønramme.

Det blev nogle meget tekniske forhandlinger, der er endt med et bilag til hovedresultatet, det såkaldte bilag K

Ledere
Der er mellem partnerne enighed om at forhandle om:
Klacificeringsaftale
Nyt lønsystem for ledere
Arbejdstid for ledere
Samt diskussion af fjernelse af undervisningspligt mv.
Arbejdet hermed skal være afsluttet med udgangen af 2008.

Der reserveres 1,5 millioner kr.

1. Undervisningsministeriet har tilkendegivet at ville fortsætte igangværende drøftelser med COII om en mere fleksible anvendelse af cheflønspuljen med henblik på at kunne give et større lokalt råderum end hidtil i forbindelse med lønfastsættelsen for øverste skoleleder.

Drøftelserne skal være afsluttet den 1. oktober 2008.

Sproglig og strukturel forenkling

2. Der er enighed om at gennemgå aftalerne med henblik på en sproglig og strukturel forenkling.

Er det så et godt eller et dårligt resultat?

Det ved vi ikke endnu, men det, der adskiller denne forhandling fra tidligere overenskomstforhandlinger, er, at vi har siddet med ved bordet, og at vi har sat vore fingeraftryk.
Vi har fået sat deadlines på forhandlingerne, hvilket der ikke blev gjort ved OK-05. Der skal være forhandlet færdigt ved udgangen af 2008 henholdsvis 1. oktober 08.

Vi har fået afsat 1,5 mill. kr. i første omgang og arbejder på at få flere penge afsat.

Vi vil fortsat arbejde for, at uddannelsesledere starter i lønramme 34 samt at direktørerne rykker op i lønramme. Det vil skabe mulighed for, ved lokalforhandlinger, at løfte øvrige ledere op i lønramme.

Vi har en fælles forståelse af, at undervisningspligten for uddannelsesledere skal forhandles væk.

Vi er som forening fuldt ud respekteret og for første gang med fra start til slut.

Vi håber at ende med et godt resultat.

Vore lønforhold
Højt prioriteret indsatsområde. Ikke alle skoler er lige hurtige på aftrækkeren i de lokale lønforhandlinger. Vi vil arbejde på, at processerne speedes op.
De seneste overenskomstforhandlinger viser, at hvis vi skal have lønstigninger ud over de generelle lønstigninger, skal det ske lokalt på skolerne.
Der skal løbende forhandles løn og arbejdsvilkår for os ledere, og vi skal følge med den udvikling, der foregår i sammenlignelige stillinger i såvel det offentlige som det private.
Der skal være overensstemmelse mellem ansvar, opgavemængde og personale på den ene side og løn og øvrige vilkår på den anden.
Det er et område, vi ikke blot vil følge tæt det næste år, vi vil tage initiativer til at få processerne speedet op.

Vi må i den forbindelse også sige, at det er meget vigtigt, at skolerne med de generelle overenskomstmæssige lønstigninger får kompensation for disse ved en 100 % taxameter dækning, ellers udhules skolernes økonomiske råderum igen dermed også råderummet for lokale lønaftaler.

Administrative fællesskaber
Hvad konsekvens udmeldingerne om administrative fællesskaber får vides endnu ikke, men det er på den ene side svært at fastholde at administration skal være unødigt dyrt, men på den anden side er det ikke rimeligt med en grønthøstermetode, hvor man skærer såvel de skoler, der har en optimeret og strømlinet administration over samme kam, som de skoler, der endnu ikke har det.

Indkøbspolitik
Udmeldingen om, at skolerne kan skabe besparelser gennem fastlæggelse af en indkøbspolitik og eventuelt fælles indkøb, er også svært at se konsekvensen af, men flere af foreningens medlemmer er allerede involveret i denne opgave.

Sekretariat / Undervisningsledernes hus
Som nævnt arbejder vi på at få vores organisation til at være en professionel organisation, der kan varetage vore medlemmers interesser.

Vi har ansat Hanne Christner i sekretariatet. Hanne kommer fra en stilling i Danmarks Skolelederforening og har erfaring med foreningssekretariat.

Vi har midlertidigt fået lokalefællesskab med Landsforeningen af Ungdomsskolelederes sekretariat, og vi arbejder på at få etableret et sekretariatsfællesskab med andre ledere fra undervisningsverdenen i det, vi kalder Undervisningsledernes hus.

Det er endnu ikke etableret, men vi arbejder stærkt på det og forventer at det, at vore sekretariater er under samme tag, vil give en række synergieffekter.

Vi føler vi er inde i en god udvikling.

ESHA Copenhagen 2008 Conference
Arbejdet med at arrangere en så stor konference som ESHA Copenhagen 2008 er omfattende. ESHA er, som måske bekendt, den europæiske skoleledersammenslutning European Schoolheads Association. Vi tror imidlertid, at det vil betyde meget for vores anseelse i såvel interne danske organisationer og offentlige organer, - ministerier m.v. - som det vil betyde for vores internationale omdømme.
Det vil komme vore medlemmer til gavn, når der skal findes samarbejdspartnere, når der skal arrangeres studieture og på mange andre niveauer.

Vi håber stærkt, at der vil være stor opbakning til konferencen, at mange fra erhvervsskolerne vil deltage, at mange fra såvel folkeskoler som mange af vort lands mange andre skoleformer ligeledes vil bakke op om den enestående chance, det er, at tiltrække hundredvis af skoleledere på alle niveauer fra mere end 35 lande i Europa.

Samarbejdet med Gymnasieskolernes Lederforening om ESHA konferencen er forbilledligt. Det skal blive nogle uforglemmelige septemberdage i København.

Konferencen skal for vores vedkommende bl.a. bruges til at slå vores navn fast i såvel undervisningsverdenen i Danmark som i ministerier med videre.

Europæisk og Nordisk samarbejde
De øvrige lande i det nordiske samarbejde deltager også i ESHA samarbejdet, og i fællesskab sætter vi præg på det europæiske ved at bidrage med vores nordiske tilgang til uddannelse og pædagogik.
Senest har vi i fællesskab udarbejdet et fællesnordisk kodeks for god skoleledelse. Et kodeks, der skal færdigbehandles i april måned i år.

På såvel det nordiske som det europæiske er en stor del af fordelene ved arbejdet det netværk, der opnås, og som det klart er vores mål at udbrede blandt vore medlemmer, så det kan bruges aktivt af os alle.

SOSU skoler under staten
Gymnasierne og SOSU skolerne er som bekendt blevet selvejende institutioner under staten, og det giver mange nye udfordringer for de skoletyper, men det giver også udfordringer for os, idet vi nu har nye områder at spille op mod. Vi er i tæt kontakt med såvel gymnasiernes som SOSU skolernes ledere.
Det er ingen hemmelighed, at vi har startet en proces op, hvor vores holdning er, at vi vil støtte SOSU skolernes ledere i at kunne blive organiseret, hvor de finder det mest formålstjenligt.
Vi har måttet stille denne proces i bero under de igangværende overenskomst-forhandlinger, men vi er klar til at tage tråden op, så snart OK-08 er fuldt og endeligt på plads.
Om vi i fællesskab med SOSU lederne kommer i mål, vil tiden vise.

Bestyrelsesarbejdet.
Vi vil arbejde i bestyrelsen med en opdeling, der tager højde for de forskellige dele af skolerne, vi arbejder med, og de opgaver bestyrelsen i øvrigt har. Her kan nævnes HTX, EUD, projekter og udvikling, internationalisering med videre samt løn, arbejdsforhold og overenskomster.
Vi vil fortsætte bestræbelserne på at trække så mange som muligt med i arbejdet, så det hele ikke skal ligge på bestyrelsens skuldre.

Lederuddannelse
I Trepartsforhandlinger og kvalitetsreformforhandlinger er det mange gange blevet lovet, at lederuddannelse skulle højt på dagsordenen.
Vi har endnu ikke set det konkret udmøntet, men vi vil holde alle fast på, at det er et vigtigt tiltag for alle ledere – ikke mindst de nye ledere.
Vores holdning er nu som før, at det skal være lederuddannelse, der giver et kompetenceløft for den enkelte leder, der kan tages med i andre områder, således at lederuddannelsen bliver en generel lederuddannelse, der kvalificerer til andet og mere end lige ledelse på en erhvervsskole.

Samarbejde med andre ledere
Vi har i perioden samarbejdet med en lang række ledere i såvel Sammenslutningen af Undervisningsledere (SaU) og i Undervisningsledernes Hus, i FTF´s tænketank for ledere og ledelse samt med nordiske og europæiske ledere.
Et samarbejde vi har stort udbytte af, og som giver inspiration og ideer til det videre arbejde.

Gymnasieskolernes Lederforening har som før omtalt forladt Gymnasieskolernes Lærerforening for at være selvstændig lederorganisation. Vi arbejder sammen med Gymnasieskolernes Lederforening på en række områder, ikke mindst – som nævnt - i ESHA samarbejdet.

Udfordringer
Som det fremgår af den skriftlige del af beretningen, er og har der været mange opgaver at løse i det forløbne år. Derfor er det glædeligt, at det nu er lykkedes at få taget det første skridt i etableringen af det sekretariat, som er en forudsætning for, at EiD i fremtiden kan betjene medlemmerne på en tilfredsstilende og professionel måde. Det vil der blive arbejdet videre med i den kommende tid.

Bestyrelsen ser det som en påkrævet opgave at sikre et glidende generationsskifte i bestyrelsen. De nuværende medlemmer har enten været med i organisationspolitisk arbejde i mange år og/eller er ved at være godt oppe i årene. Det er derfor bydende nødvendigt at sikre nye kræfter i arbejdet i foreningen, som i stort omfang bygger på bestyrelsesmedlemmernes frivillige indsats. Der skal derfor lyde en stærk opfordring til at også yngre medlemmer - også blandt direktørerne - vil påtage sig en del af opgaverne, f.eks. ved at stille op til bestyrelsesarbejdet.

Det må sikres, at der er nye kræfter i reserve, også til behandling af de særdeles vigtige personsager. Bestyrelsens holdning er derfor fortsat, at foreningen i høj grad bør drives af bestyrelsesmedlemmernes engagement og indsats, men det kræver, at nogen vil stille sig til rådighed og yde en indsats midt i en travl hverdag.

Naturligvis arbejder vi sammen med ledere fra andre skoler og skoleformer. Nøjagtig som lærerne arbejder sammen med lærere fra andre skoler og skoleformer. Forskellen er blot, at vi først ser på vores fællesskab som ledere og dernæst på, hvordan de har valgt at organisere sig.
Vi har aldrig accepteret, at andre end lederne selv beslutter hvor og hvordan, de organiserer sig. Derfor arbejder vi sammen med ledere fra ungdomsskolerne, efterskolerne, produktionsskolerne, SOSU skolerne, folkeskolerne med mange flere. Uagtet deres organisationsform og hvem, der anerkender hvem.

Vores vision er, at ledere i undervisningsverdenen slutter sig tættere og tættere sammen.

På den måde kan ledere og ledelse blive omdrejningspunktet for arbejdet i organisationerne. Så kan fokus rettes derhen, hvor det skal - netop på ledere og ledelse.
Det kan betyde fusioner, sammenlægninger, sekretariatsfællesskaber. Det kan betyde så meget, men det skal og må være lederne, der bestemmer over egne organisationsforhold.

Udviklingen i institutionsverdenen er den, at skoleformer opstår, og skoleformer forgår. Samme institution udbyder en række forskellige uddannelsesretninger, og lederne arbejder sammen i ledergrupper - lederteams.
Også derfor skal vi arbejde tættere og tættere sammen om ledernes vilkår og ledelsesvilkår.

Vi finder det vigtigt, at vi ikke skaber en situation, hvor lederne i samme institution er spredt over en række forskellige medarbejderorganisationer. Det gør det vanskeligt, at fremføre leder- og ledelsessynspunkter. Og det gør det vanskeligt at udføre netop ledelse.

Afslutning
Som afslutning kan siges at vi – som nævnt i indledningen - også i år har været præget af at være i en proces fra pionerperiode til mere almen driftsperiode.
Men vi er kommet videre med at videreudvikle os fra køkkenbordsarbejde til mere professionelt sekretariatsarbejde.
Vi vil i den kommende periode fortsat styrke bestyrelsesarbejdet, styrke sekretariatet og styrke medlemstilbud, medlemsinformation og medlemsarrangementer.

Tak til bestyrelsen for det vedholdende arbejde og for troen på at det kan lade sig gøre at få etableret en professionel forening for erhvervsskoleledere til fælles gavn.

Tak til sekretariatet Henning Bek og Hanne Christner
Med disse ord overlader jeg såvel den skriftlige som den mundtlige beretning til generalforsamlingens behandling.

På bestyrelsens vegne
Jens Porsgaard Nielsen
Formand
Erhvervsskolelederne i Danmark