Forside
Medlem
Medlemsfordele
Bestyrelsen
Medlemsinformation
Lønstatistik
Forhandlingsret
Talsmænd
Vedtægter
Årsmøde og generalforsamling
Links
Internationalt
Kodeks for god skoleledelse
Fagligt
OK 08 resultatet
Høringssvar
Nyheder
Lønoversigt
Publikationer
Seniorafdelingen

Seniorarrangement i Århus den 4. oktober 2011

 


Kl. 10.15 samledes vi i forhallen til Aarhus Kunstmuseum ARoS,

hvor vi blev budt velkommen af Svend Aage Suhr. Desværre var vi ikke så mange, kun 11 i alt inkl. ægtefæller.

Herefter tog Sinne, der studerer kunsthistorie, over og førte os med sikker hånd gennem den imponerende bygning fra top til bund og tilbage til toppen.


Vi startede med en gennemgang af guldalderen i dansk kunst og bevægede os op gennem tiden til vores egen tid, hvor Olafur Eliasson har en fremtrædende plads i museet med sine mange spændende ”installationer”, der alle beskriver bevægelse og rum med tilskueren som en væsentlig aktør. Besøget sluttede på toppen af bygningen, hvor vi bevægede os rundt om Århus i alle regnbuens farver i kunstværket ”Your Rainbow Panorama”.

Efter en lille pause mødtes vi igen i den flotte gamle toldbygning på havnen, hvor Århus Håndværkerforening har lejet sig ind og indrettet en laugsstue. Her blev vi budt velkommen af Betina fra Håndværkerforeningen og af Max Laigaard fra Erhvervsskolelederne, der havde sluttet sig til os.

Der var dækket op til os med mad fra restaurant ”Mad Med Smag”, jeg vil nu sige god smag.


Under frokosten havde vi lejlighed til at snakke om løst og fast og kigge os om i det imponerende rum, der hele vejen rundt var dekoreret med flotte træskærerarbejder, som hver især repræsenterede de forskellige håndværksfag. Specielt vil jeg fremhæve en kæmpestor dør, som gav adgang til et køleskab med kolde øl og vand.

 

Historikeren Henrik Fode indtog herefter den imponerende formandsstol og gav os et spændende foredrag om håndværkets historie gennem tiderne, selvfølgelig med vægten lagt på Århus Håndværkerforenings historie, der går helt tilbage til 1848.


 

Alt i alt en spændende og indholdsrig dag, hvor der også var lejlighed til at møde gamle kolleger.